Sund avl

 

Basset hounden skal være en sund og velgående hunde, med frie bevægelser, og en tilpas mængde af løst skind i hovedet, og på kroppen. Øjnene skal ikke hænge overdrevent, men det hører med til det sande bassetudtryk, at man kan se lidt af den røde blinkhinde, i øjnene på dem. Nogle tror fejlagtigt, at basset hounds er usunde hunde med f.eks. ryg, øje og hudlidelser, men fakta er at størstedelen er sunde og raske hunde, som opnår en forholdsvis høj alder, 10-12 år er nok det mest almindelige, men flere er blevet over 15 år gamle.

Vi er en hobby kennel med ægte stueopdræt af Basset Hounds, og vores målsætning med vores opdræt er at avle sunde, velfungerende og racetypiske basset hounds. Det er meget vigtigt for os at hunde der bliver brugt i avl, har et livlig og afbalanceret temperament, således at dette gives videre til hvalpene. Derudover er de hunde der skal bruges til avl selvfølgelig også avlsgodkendt, efter Basset klubbens gældende regler. Jeg har gennemført DKK's opdrætter uddannelse, samt er godkendt DKK opdrætter, og vi ser os selv som ambassadører for racen og vi understrege, at vores opdræt udelukkende drives af vores store passion, for denne vidunderlige race. Vi ønsker derfor kun at lave kuld der kan være medvirkende til, at forbedre racen i forhold til sundhed, temperament, eksteriør og levetid.